Om vederlaget
Organiserede arbejdsmiljørepræsentanter under Industriens Overenskomst og Industriens funktionæroverenskomst, tildeles et vederlag på 9.000 kr. om året. Som arbejdsmiljørepræsentant har du ret til vederlaget, til og med den dag, hvor du stopper som arbejdsmiljørepræsentant.
Tilmelding
For at modtage vederlaget skal du være valgt til arbejdsmiljørepræsentant (AMR) på din nuværende arbejdsplads og desuden være medlem i et af
CO-industris ni medlemsforbund. Det er alene dit forbund, som kan tilmelde til vederlagsordning. Start derfor med at orientere dit forbund om, at du er valgt som AMR.
Finansiering, udbetaling og beskatning
Vederlaget finansieres via virksomhedernes fondsbidrag til Industriens Uddannelses- og samarbejdsfond. Beløbet udbetales bagud til din NemKonto én gang årligt, ultimo 4. kvartal. Vederlaget udbetales af Industriens Uddannelses- og samarbejdsfond på vegne af CO-industri og medlemsforbundene. Du kan læse mere om Industriens Uddannelses- og samarbejdsfond
her.
Vederlaget bliver beskattet som B-indkomst. Du skal altså selv betale skat af beløbet. Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond indberetter blot udbetalingen af vederlaget til Skattestyrelsen. Vederlaget er ikke pensions- eller feriepengeberettiget.
Hvis du bor i udlandet
Hvis du har bopæl uden for Danmark, skal Industriens Pension Service have oplyst dit TIN (
Tax Identification Number) for at kunne udbetale dit vederlag. TIN udstedes af dit bopælsland og du skal derfor rette henvendelse til de relevante myndigheder i landet, hvis du ikke kender dit TIN i forvejen.
Hvis du ikke kender dit TIN, kan du, hvis du har bopæl i et EU-land, hente hjælp til at finde dit TIN via Europa-kommissionens hjemmeside. Er du bosat uden for EU, kan der findes yderligere information på OECD’s hjemmeside.
Hvis du ikke længere er arbejdsmiljørepræsentant
Vi skal have besked om fratrædelsen af tillidshvervet gennem dit forbund.
Kontakt derfor dit forbund og giv besked om, at du ikke længere er tillidsrepræsentant. Så giver de informationen videre til Industriens Pension Service. Giv forbundet besked hurtigt – så undgår du at få udbetalt vederlag, som du senere vil blive bedt om at tilbagebetale.
Hvad sker der, hvis jeg stopper som arbejdsmiljørepræsentant midt på året?
Vederlaget reduceres forholdsmæ
ssigt, så du får udbetalt for den periode, du har virket som arbejdsmiljørepræsentant. Får du udbetalt for meget og/eller for en periode, hvor du ikke var berettiget til at modtage vederlag, skal du betale det tilbage.